”I de sidste årtier er musik blev professionaliseret og i den bestræbelse, synes jeg, at vi har glemt potentialet og vigtigheden af ”lyden af hver dag”. Selv ikke den vildeste software eller det dygtigste statsensemble kan imitere et børnekor med 12 nationaliteter, håndværker- og industriforeningens mands- kor eller en harmonikaklub. De synger og spiller for at forenes. Det lyder må- ske ikke ”perfekt”, men det lyder jo helt enestående og menneskeligt! Hvorfor skal en konservatorieuddannet komponist helst skrive for statsensembler i sorte jakkesæt, når verden er langt mere farverig? På samme tid er jeg opta- get af at omdanne objekter til højtalere. En blodbalje, der synger og danser, trumfer jo enhver hifi-højtaler! For mig opstår der en ubeskrivelig musik,
når de medvirkendes egenfrekvens resonerer med de fysiske rammer – med verden. Som når en tidligere slagteriarbejder antænder en blodbalje ved at synge ”Åh disse minder”. Vi forsøger at facilitere et nærværende og musikalsk møde med verden. Et rum, hvor én plus én pludselig giver meget mere end to. Dét er Resonerende Rum.”
Lars Greve – træblæser, komponist og kunstnerisk leder i Resonerende Rum
”Jeg er optaget af at give taletid til mennesker, der sjældent bliver hørt; og give dem redskaber til at kunne bruge deres stemme – også i overført betyd- ning. Der er intet andet sted, der er bedre at træne retten til at være i verden og træne både stemme og handlekraft end i et musikalsk fællesskab – og særligt ved hjælp af improvisation. Når vi improviserer er alle stemmer og bidrag lige vigtige – vi lytter, kommunikerer, eksperimenterer, udveksler ideer og holdninger – uden at fordømme, kritisere, blive vurderet eller ”terapeutiseret”. Vi skaber et rum før eller forud for sproget – et sanseligt og kreativt rum, hvor udtryks- og kommunikationsformen er improvisation. Og ud af dét rum vokser ordene og talen, som kan bidrage til helt nye måder at se og forstå verden og sig selv på. Det betyder også, at man kan deltage uden at have et verbalt sprog. Pludselig kan spædbarnet, den unge flygtning og den psykisk sårbare deltage på lige fod med alle andre og være med i ”ensemblet” – og meget ofte endda også excellere, fordi det handler om at lade barnet – sit indre barn – gå forrest”.
Lis Raabjerg Kruse, Musiker, retoriker, forfatter og projektleder i Resonerende Rum